Værdigrundlag og vision

Helhedsorienteret omsorg og indsats på Arresødal Hospice

Den omsorg og indsats, der ydes til patient og pårørende på Arresødal Hospice, bygger på en helhedsorienteret tankegang.

Med udgangspunkt i den enkeltes ønske tilbyder vi således professionel hjælp og omsorg ved gener af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter. Målet er størst mulig livskvalitet i den tid, der er tilbage.

Indsatsen ydes af en tværfaglig, veluddannet og specialiseret personalegruppe med høje standarder for omsorg, behandling og pleje, medmenneskelighed og etik.

Vision

Arresødal Hospice

  • opleves som et sted med liv og håb, tæt ved livets grænse
  • opleves som et godt sted at være for
    • patienten
    • pårørende
    • medarbejderne
  • er kendt som et sted med en høj faglighed
    • hvor der anvendes ny viden
    • hvor vi er med til at udvikle ny viden
    • hvor vi er med til at udbrede viden
    • hvor der arbejdes på tværs af sundhedsvæsenet
  • opleves som et sted med en anerkendende kultur i alle relationer
    • hvor vi giver hinanden feedback
    • hvor vi gør hinanden gode
    • hvor vi har fokus på holdninger
    • hvor vi rummer og respekterer forskelligheder som en styrke

Bestyrelsen og den daglige ledelse på Arresødal Hospice

  • sikrer fastlagte rammer
  • er tydelige
  • går foran
  • går ved siden af
  • går bagved
  • medinddrager medarbejderne i udvikling af lokale rammer

Læs mere om Organisationen og Bestyrelsen på Arresødal Hospice.

Kontakt Arresødal Hospice

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os.

+45 47 78 70 00
info@arresoedal-hospice.dk
Arresødalvej 100, 3300 Frederiksværk